Merry Christmas <3

back again…!

ego12

SRP slutspurt, julestress julefrokoster, veninde-snakke-dates, juleferie og træthed har primært været årsag i denne rungende stilhed, der har været på bloggen! Jeg gik ud som et lys efter at ha’ afleveret SRP’en og festede dog godt igennem til julefrokosten med klassen samme aften! Derefter fik jeg handlet de sidste julegaveindkøb med min far, for næste dag at rende ned til posthuset hvor jeg skulle hente fire pakker, til hhv. min tante, som de stadig ikke har fundet, til min onkel, eller morbror, og to pakker til mig! Den ene fra WHATWEDO, jeg bloggede, et par indlæg tilbage, om nogle utrolig fine posters med dyre/natur print! super fine! Jeg købte en ramme til kaninplakaten og gav min veninde den i sygdoms/julegave! – Hun blev, og er, virkelig glad for den!

Derudover valgte jeg at prioritere min tid på mine kære veninder, som jeg ikke havde set længe pga. SRP’en og den travle skole op til alt dette SRP ræs! – Tro mig!, der var SÅ meget, der skulle tales igennem! haha! hvad man dog ikke oplever på en lille måneds tid!

Julen er overstået, og jeg nød den i fulde fem! Vi starter altid julen med en god omgang brunch hos min mors lillebror, min onkel, da han har fødselsdag selveste juleaften! Så den stod på eksotiske juicer, hjemmelavede brunchpandekager med valnødder, rundstykker og små yoghurter! Derefter kørte vi hjem, dækkede bord, satte ande- og flæskestegen i ovnen, pyntede det kongelige porcelæn med yndigt hjemmelavet konfekt og småkager, klædte om og lagde den sidste makeup – og så var aftenen ellers i gang! I år fejrede jeg jul med min mor, far, lillebror, mormor og morfar og min mors lillebror og -søster, altså min onkel og moster!

Det var en rigtig hyggelig juleaften, selvom den aldrig vil være den samme for mig, siden min farmors død. Jeg anede ikke at min farmor var en så stor del af hele min juleaften, hele julestemningen. Jeg fortryder så meget, at jeg ikke gjorde noget mere ud i at besøge hende, men selvom jeg slet ikke så hende ofte nok, havde vi et helt specielt bånd sammen.

Jeg høstede en masse dejlige gaver, som I nok skal komme til at se i et indlæg, men det bliver først en af de andre dage, da jeg skal ha’ taget billederne i et ordentligt lys dvs. mellem 9-14!

Derudover skal jeg også ha’ vist jer mit nytårsoutfit! Jeg var en smuttur forbi Monki, min absolutte yndlingsbutik, jeg har blogget om den et par gange efterhånden, og i et indlæg med en masse festkjoler optrådte der blandt andet en rød kjole i kategorien under 400 kr!, jeg snuppede den med hjem, dog i sort og ikke rød, selvom jeg egentlig gik efter den røde!

Den sorte kjole, som nu er blevet en af mine absolutte yndlingsitems i min i forvejen meget sorte garderobe, bar jeg selveste juleaften, og skal igen klæde mig i den nytårsaften, denne gang pimper jeg den op med en orange halskæde som jeg fik af mine forældre til jul! (den bliver præsenteret ordenligt i et andet indlæg). Og om kjolen såmænd ikke allerede skal i brug igen til den første gymnasiefest, nemlig nytårs CU (=kreativt udvalg, som vores festudvalg hedder). Det kan man vel kalde et godt køb! Haha!

Men jeg er tilbage og frisk! spændt på det nye år! Det bliver benhårdt og udfordrende. Jeg glæder mig!

***

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Merry Christmas <3