Easter
Iført ny sweater fra Second Female og ubørstet hår vil jeg ønske jer alle en fantastisk påskeferie! For mit vedkommende står den på lektielæsning og opgaveaflevering! Jeg håber på at blive lidt mere klar på de kommende eksamener her til sommer, end jeg er pt! – bliver man overhovedet 100% klar?!
Ellers skal jeg sige hej til et par veninder og venner, som jeg ikke har set i længere tid. I går gik turen til København med min veninde, vi var bl.a. på GRØD og ellers på sneakersjagt til mig! – Jeg mangler nemlig et par nye træningssko og et par hvide snearkers til studenterdagene! (og dage, måneder, årene efter!)
Nu vil jeg smutte ud i køkkenet og lave en portion grød. Derefter lige rydde godt og grundigt op på værelset – min gode veninde kommer forbi om en times tid, så jeg må hellere lige forvandle værelset fra noget nær et bombet lokum, til et lidt mere repræsentabelt og hyggeligt værelse!
God ferie! 🙂
Ingen kommentarer endnu